mandag den 29. november 2010

Havørredens alsidige menukort.




I forbindelse med Oles tidligere indlæg 'Småt er godt' er her et nyt billede og et af ældre dato m. diverse maveindhold fra en mellemstor havørred.
Billed 1 er en fangst fra forleden på 2,7 kg. Fiskens maveindhold bestod af en mindre tobis og 5-6 hundestejler. Dagen efter viste en fisk på 1,6 kg. fra samme plads, at indeholde 3 store tobis - hvoraf den største tobis havde en længde på lige under 20 cm.
På billed 2 (beklager den dårlige billedkvalitet) ses bl.a. tanglopper, hundestejler, resterne af en tobis, og midt på billedet, en vandbille/vandkalv? Fisken blev fanget på den Stevnske klintekyst under natfiskeri - og dens maveindhold viser med al tydelighed, hvor alsidig et menukort havørreden jager under.

Det bør dog nævnes at jeg kun een gang mere har konstateret vandbille/vandkalv i mavesækken på en hjemtaget havørred, så det er jo trods alt nok ikke hverdagskost for fiskene?
Så jo, havørreden må i sandhed siges at være en alsidig jæger.


Mvh Svendsen


Ingen kommentarer:

Send en kommentar