søndag den 22. januar 2017

Årets første

Fiskeåret 2017 startede for mig præcis som det sluttede, gråt i gråt, og hverken lysten eller energien var i top, da jeg i løbet af lørdag eftermiddag aftalte søndagens tur med Jan. Lørdagens vejr var bare rigtig kedeligt, diset og fugtigt, og egentlig bare egnet til at tilbringe tiden indendørs. Prognosen for søndag var bare en kopi af lørdagen.

Da jeg stod op i dag var vejret som forventet det samme, gråt i gråt, og hygrometret meldte om 97 % luftfugtighed, mens termometret var mere beskedent med sine 4 grader, og min første tanke var - jeg gider ikke i dag! 
Men nogle gange skal man tvinge sig selv afsted, for når først man er kommet i gang, så er det jo meget hyggeligt.


Grejet blev fundet frem, bilen blev pakket, og kort efter stod Jan og jeg ved bilerne og riggede til. Allerede inden vi nåede vandet smertede vores fingerspidser af kulde, ikke særlig lovende, for hvordan skulle det ikke gå når vi kom i gang med fiskeriet. Nå, men det skulle stå sin prøve.

Kommet ned til vandet steg humøret et par grader, for det så bestemt lovende ud, god bevægelse i vandet, og de kolde fingre til trods, så var det i det mindste det jeg ynder at kalde "blødt fiskevejr", fugtigt og mildt for årstiden - en vejrtype der ofte har kastet fisk af sig.

Vi startede fiskeriet, men det var som om fiskene ikke havde indfundet sig, og vi mærkede ingenting de første par timer. Vi flyttede lidt længere hen ad kysten, og på vores vej mødte vi en fisker, der netop havde affisket et  mindre rev med fluestangen. Han havde intet mærket, og sådan kunne vi bekræfte hinanden i, at fiskene simpelthen ikke var inden for kastehold i dag.

Efter en lille snak tog vi afsked med fluefiskeren og gik lidt videre. Jeg valgte at gå i vandet på den anden side af det rev, som fluefiskeren lige havde affisket, og jeg lagde et kast ud parallelt med revet, og minsandten om ikke min wobler blev taget kun ca. 20 fra stangspidsen, ikke noget hårdt hug, wobleren standsede bare sin fremdrift og stangen flexede. Jeg skulle lige sikre mig, at det ikke bare wobleren der havde sat sig en tangbusk, men det var det ikke, og tanken var ikke tænkt til ende før en blank side lynede i bølgerne - ikke nogen stor fisk, men en fin grønlænder omkring de 50 cm blev kanet ind og aflivet. Herefter kunne jeg sende en besked til fruen om, at aftenens menu var ændret til fisk.
Der var altså fisk derude, og på vej tilbage ad den vej vi kom fra, mødte vi igen fluefiskeren, og vi grinede alle 3 lidt af vores tidligere så skråsikre beslutning om, at fiskene ikke var inde på kastehold.


En lang historie kort - der skete ikke mere i dag - flere fiskere var kommet til, men det står ikke klart om de fangede noget, men det håber jeg da at de gjorde. 
Jan og jeg blev relativt hurtigt enige om at kalde det en dag og begav os mod bilerne - en god portion frisk luft, hyggeligt samvær og fisk rigere. Ikke så dårligt - tak for i dag, Jan, det var som sædvanlig en fornøjelse.

lørdag den 24. december 2016

Glædelig Jul og Godt Nytår


Det har, næsten sædvanen tro, ikke været et år der for min del rent fiskemæssigt er værd at skrive så meget om, hvis man da lige ser bort fra den fisk på +5 kilo, som jeg var så heldig at kroge på min traditionelle kysttur 1. januar, mens alle andre sover brandert ud. En fisk af den kaliber er der langt i mellem i disse år, så på den led har jeg bestemt ikke noget at klage over.

Stevns kastede en del rigtig flotte fisk af sig i både januar og februar, og især min gode makker, Jan, løb ind i et drømmefiskeri i midten af januar, hvor han på en enkelt dags fiskeri fik 4 flotte blanke overspringere på mellem 2,8 og 4,4 kilo. Men også marts og april bød på et fremragende fiskeri for de, som havde tid og lyst til at komme på kysten.

Jeg var desværre nødt til at prioritere anderledes, og fiskeriet blev nok engang trængt i baggrunden til fordel for andre opgaver, men jeg glæder mig over, at jeg her tæt på årets udgang kan se tilbage på 2 gode dage med fiskevennerne fra Sverige, både her på Stevns, men også på den svenske sydkyst. Vi hygger os gør vi, og vi gentager succesen i 2017 - gerne mere end 2 gange.

Også i år vil jeg forsøge at komme på kysten på de 2 faste ture, nemlig på årets sidste dag, og på årets første dag, hvis vejret tillader det.

Tilbage er kun at ønske alle følgere af denne blog en rigtig Glædelig Jul og et Godt Nytår med frisk luft, gode stunder og flex på klingen.

søndag den 13. november 2016

Long time no see

Endelig en rigtig kysttur efter mange måneder uden fiskeri, dels på grund af manglende tid, men dels også på grund af manglende lyst.


En kysttur til Stevns blev, ligesom sidste efterår, for kort tid siden aftalt med mine svenske fiskevenner, så i dag skulle det være, og til alt held var vinden for en gangs skyld ikke i øst.

Til gengæld havde det været klingende koldt i nat, og her på det nordlige Stevns stod vi op til et landskab klædt i rimfrost, mens rimtågen lå tæt over landskabet. Termometret meldte om 5 minusgrader.



Kl. 0930 mødtes jeg med Anders, Henrik, Javier og David på den aftalte plads, og da vi havde rigget til gik vi mod vandet.

I går var vinden i øst med 8 m/s da det blæste mest, og det giver hvidt vand på klintekysten, så håbet var lidt, at vandet ikke var klaret helt op - det var det.

Jeg har nu gennem de sidste 16 år konstateret, at påstanden om, at der helst skal gå et par dage før klintekysten er fiskbar efter en hård østenhyler, er og bliver en myte, for det har intet på sig. Ofte klarer vandet op på få timer, afhængigt af strømstyrke og strømretning.

Vandet var spritklart, og vind var der ikke meget af, men det var forventet da vinden kun ville være svag til jævn fra syd.
David afkroger en fin halvmeters fisk
Anders er koncentreret i sin søgen efter rav
Naturens egen installation med hjælp fra noget menneskeskabt

Vi fordelte os på strækket, hvor der var forbavsende god plads, faktisk var der kun os, mens der lidt nordligere var 4 andre fiskere. Jeg selv satte kursen mod et lille afgrænset spot, hvor jeg ofte træffer fisk, og efter små 20 kast blev wobleren taget hårdt halvvejs ude i kastet. Det var ikke en fisk af uforglemmelig størrelse, men en fin blankfisk på ca. 45 cm, der hurtigt blev afkroget og genudsat uden helt at forlade det våde element.


Lidt senere stødte Anders til, og han kunne berette at han havde haft et tilbud og en følger, men at det blev ved det.

Jeg kunne godt mærke i kroppen, at det var længe siden jeg havde været på kysten, for ryggen begyndte relativt tidligt i forløbet at brokke sig, så der måtte nogle små pauser til. Mens jeg sad og nød naturen blev jeg passeret af David, som gik i vandet lidt syd for mig, og der gik ikke lang tid, før han havde flex på klingen, hvorefter han kunne afkroge og genudsætte en fin blankfisk på ca. 50 cm.

Javier var allerede forsvundet længere sydpå, mens jeg besluttede at begive mig tilbage mod Anders, der gik søgende rundt oppe på stranden. I første omgang troede jeg at han havde tabt noget, men så kom jeg i tanke om, at en hans store interesser, udover fisk og fotografering, er at søge efter rav. Anders kunne da også fremvise 2 fine stykker rav, som han havde fundet i løbet af kort tid. Jeg har nu aldrig tænkt over, at man også kan finde rav på Stevns, men selvfølgelig kan man da det - det har Anders jo lige bevist.


Anders kunne også berette, at han havde talt med Javier over telefonen, og Javier havde ramt en stime fisk længere mod syd, men nu var han på vej tilbage med en god fisk i bæltet - spændende.
Den lille nye Weber blev indviet


Vi begav os mod bilerne, for nu var det blevet tid til den traditionelle gang grillede pølser og den helt fantastiske blåbærtærte, som Javiers hustru laver.

Grillen var kun lige startet op da Javier dukkede op med en smuk og meget velkonditioneret blankfisk på lige omkring de 3 kilo. Han var gået længere mod syd, og havde på et spot med god bevægelse i vandet ramt en stime trækkende fisk. Det gav fisk i første kast, og efter 2 fisk i hånden kom hugget fra denne fine blankfisk, som tog Javiers OLR Tobis for fuld skrald, hvorefter den stak direkte til søs i et pænt udløb - skønt!

3 ud af 5 mand havde således fået fisk før frokost, og det var vel for så vidt ok på sådan en kold novemberdag, hvor forholdene ikke var de bedste.

Blåbærpie med blåbær indsamlet fra Norrland
Anders kaster igennem i det sidste lys


Efter frokosten gik turen tilbage til vandet, og yderligere et par timers fiskeri ventede, men det var som om kulden kom snigende efterhånden som solen forsvandt bag klinten, og vandet var om muligt klaret endnu mere op.

Ingen mærkede yderligere, og da ryggen nu for alvor smertede var beslutningen om at stoppe ikke så svær at nå til.




4 fiskekammerater fra broderlandet havde jo trods alt et stykke vej hjem, så vi riggede af og gjorde klar til at køre hjem. Næste møde er allerede aftalt til at finde sted på den svenske sydkyst til foråret.


Både Anders og Javier er flittige bloggere med egne blogs, de begge tager fantastiske billeder og laver nogle fine stemningsmættede beretninger fra deres ture, så mon ikke vi kan forvente, at de også beskriver denne tur. Deres blog findes på læselisten til højre her på siden. Anders´blog hedder Fiskedagbog.dk, og Javiers hedder Havsöring på Skånska.


Tak for i dag til jer alle - vi ses på sydkysten i det nye år!

torsdag den 10. november 2016

Elfiskeri efter moderfisk 2016

Lørdag morgen kl. 8 i den forgangne weekend mødte ca. 20 frivillige op på Gl. Køgegård til starten på årets elfiskeri efter moderfisk. Vejrguderne havde lovet et rigtig møgvejr, med både regn og blæst, men til alt held skulle det først bryde løs for alvor omkring middagstid.

En stor del af de fremmødte frivillige var juniorer, der var meget entusiastiske og klar til at give den en skalle som løbere med fiskene fra åen og op til traileren med vandtanken. Der blev elfisket i både Køge Å og Tryggevælde Å denne dag.
Lørdagens fiskeri gav en del fisk, men slet ikke nok til de ca. 7 liter rogn som der er behov for.

Ganske som lovet begyndte regnen at sile ned omkring middagstid, og selv om arbejdet med elfiskeri efter moderfisk foregår i det våde element, så er det ikke ligefrem fornøjeligt at når vandet presser sig på fra både top og bund.

Søndag morgen gentog sceneriet sig, de frivillige mødte troligt op, og der blev gået til stålet igen, først i Vedskølle Å og dernæst igen i Køge Å

Resultatet var væsentligt bedre end sidste år, og tallet efter weekendens fiskeri blev 28 hanfisk og 95 kilo hunfisk, og denne mængde fisk vurderes at være nok til den angivne mængde rogn. 
Der ingen tvivl om, at blandt andet den lange periode med østenvind har sikret en god opgang af fisk



torsdag den 11. august 2016

Første tur i flyderen

For snart et år siden tog jeg det bløde aftræk til en ny dimension i mit fiskeri, jeg købte en flydering, en Guideline Drifter, men det tog lidt lang tid før den blev våd, men i dag skulle det være. Den alt for korte ferie er ved at være godt brugt, og i dag lovede DMI kun 7 m/s fra vest og en let sydgående strøm, ikke det bedste, men det var det bedste vejr til en første tur ringen i denne uge.
Jeg valgte en plads på klintekysten, hvor det ville være forholdsvis nemt at søsætte badedyret, da jeg ikke havde mod på at slæbe den flere kilometer på denne jomfrutur. En ganske klog beslutning, for selv om sommervejret har vist sig fra sin værste side i denne uge, så var temperaturen høj nok til at give sved på panden bare på de få hundrede meter jeg skulle slæbe dyret i dag.

Jeg synes selv jeg havde forberedt mig godt til turen, og jeg havde da også husket de vigtige ting, såsom redningsvest og finner.
Det tog mig ikke lang tid at nå til den konklusion, at flyderingsfiskeri er lidt (meget) mere omstændeligt end vadefiskeri, og forberedelserne med pumpning af ringen tager noget mere tid, men det var jo ligesom ikke rigtig nogen overraskelse - blot en konstatering.

Jeg var lidt spændt på, hvordan dette monstrum ville reagere når jeg med mine 97 kilo + tøj + grej dumpede ned i sædet, men den opførte sig pænt og snart gled jeg ud mod dybere vand. Det var en sær, men ganske behagelig fornemmelse, og det tog ikke lang tid at nå ca. 100 m ud fra kysten, hvor vanddybden pludselig var 3-4 meter. Fantastisk at sidde der i vandoverfladen og betragte bundforholdene på den vanddybde gennem det smaragdgrønne vand.
Det er altså lidt akavet, når nu man gennem mange år har været vant til vadefiske, og så pludselig sidde i en flydende lænestol, og så samtidig skulle kaste. Det gik der lige lidt tid med at vænne sig til den bevægelse, for det at man sidder ned virker hæmmende indtil man får øvet sig lidt. 
Men som Anders Schultz siger, så er det altså fedt at sidde lige dér hvor blinkene normalt lander, og så kunne kaste længere ud. Nu er det jo langtfra altid at fiskene går langt ude, men bare det at man har muligheden.

Et pludseligt opstået strømbælte 100-120 meter ude kunne nu pludselig affiskes, og snart var der da også en fisk der kastede sig over wobleren, men det var desværre en hornfisk - pokkers, jeg mente bestemt at de forbandede lugteål var rejst hjem til Atlanterhavet, men denne nåede vist ikke med.


Jeg lagde mig strategisk rigtigt (syntes jeg selv), på grænsen mellem sandbund og mørk bund, og det var der også andre der godt kunne lide, for her var der en stor mængde brandmænd i varierende størrelse der fulgte strømmen - et smukt syn at se disse orangerøde geleklumper med deres lange tentakler, der gled stille afsted i vægtløs tilstand.
Turen i dag var blot en kort prøvetur med henblik på at få et førstehåndsindtryk af dette fiskeri, og det var bestemt et positivt et af slagsen. 


Flyderingen bliver dog for mig ikke en konkurrent til mit vadefiskeri, og jeg købte ringen med henblik på at bruge den på et par pladser, hvor jeg ved at fiskene går derude, hvor spinnestangen ikke rækker, og hvor badekarrene er for dybe til at man kan komme igennem den. På sådanne pladser er flyderingen second to none.

Stevns Klint er nu så køn når man betragter den på afstand fra vandsiden.

lørdag den 4. juni 2016

Svedetur blev til kysttur

Dynen er forlængst sparket af, varmen er ulidelig, og jeg vender og drejer mig i én uendelighed som en anden grillkylling på spyd så lagnet efterhånden ligner en turban. Sådan har det været de sidste 8 dages tid, men denne lørdag morgen skulle fruen op og på arbejde klokken meget tidligt, så da jeg for 10. gang denne nat kiggede på mobilos og konstaterede at klokken var 0256, så tog jeg en rask beslutning og stod op. Jeg havde jo også noget endegrej jeg skulle teste.
Bilen blev i hast pakket, afsted mod vandet, og 30 minutter senere var jeg fremme og ved at rigge til. Termometeret hjemme sagde 15 grader, så jeg nøjedes med en kortærmet skjorte og et par lange bukser under waders og vadejakke.
Selv om jeg var træt efter en uge med manglende søvn, så var det en fantastisk oplevelse at stå ved bilen i tusmørket og gøre klar, akkompagneret af hvad bedst kan beskrive som et inferno af fuglestemmer. Samtidig var de forskellige dufte af fugtig jord, vådt græs og forskellige planter ganske overvældende. Vind var der ikke noget af, og de som har bevæget sig rundt i naturen på dette tidspunkt ved, at alle lyde bliver ekstra forstærket under disse forhold. Særligt var lyden af talrige skibe i Østersøen ikke til overhøre, og den dybe brummen fra deres maskiner blandede sig med fuglenes sang.
Jeg ankom til vandet med en forventning om lidt overfladeaktivitet fra en fisk eller 2, men vandoverfladen henlå helt blank og stille, så jeg gav mig tid til at observere og lytte.
Et stykke endegrej der skulle testes blev spændt for, og skulle det vise sig at der var fisk under den blanke overflade så ville det absolut være et plus. 
En forhåbning om, at hornfiskene ville sove længe i anledning af weekenden blev brat slukket da en af de forbandede Amager Marlins kastede sig over min wobler, for dælen da, klokken var kun 0410, og der var stadig 25 minutter til solopgang - kanylefisken blev gudskelov ikke hængende, for hornfisk og releasetackle er en rigtig skidt kombination, har jeg erfaret.
Vandet var spritklart, og det var tilmed lavvande, så det var ikke lige forhold efter min smag, men nu var jeg jo kommet afsted, og når det åbenbart kun var disse ildelugtende tusindbrødre der ville lege, så kunne jeg jo ligeså godt træne lidt med fluekæppen - det er trods alt bedre at træne i vand fremfor på den lokale boldbane.
Der er lang vej igen før jeg kan kalde mig selv en moderat fluekaster, så meget kan jeg godt afsløre, og det vil sikkert være en rigtig god ide at spendere en mindre formue på et kastekursus eller 10, men jeg fik da kastet lidt, eller hvad man nu skal kalde det. 
Alt foregik til lærkens sang og i det helt specielle lys der opstår, når solens første stråler rammer den hvide klint, men allerede kl. 0630 var temperaturen så høj at jeg ikke fandt det anstrengelserne værd at fortsætte fiskeriet, så jeg begav mig tilbage til bilen mens jeg blev sylet af mindst 100  myg - naturen er skøn!

De senere år er jeg af flere årsager faldet gevaldigt af på sommerfiskeriet, primært fordi jeg simpelthen prioriterer min nattesøvn højere end det at stå på kysten, hvad enten det er meget tidligt morgenfiskeri som i dag, eller decideret natfiskeri. Hornfiskens massive indtog har også gjort sit til, at jeg bliver hjemme når fænomenet er på sit højeste.
Det lave aktivitetsniveau smitter naturligvis af på bloggen, men det er ikke ensbetydende med at jeg ligger stille, og jeg arbejder løbende på at tilføre Stevnsfisker.dk noget nyt, men jeg plastrer ikke bloggen til med en masse ligegyldigt stof blot for at holde et vist aktivitetsniveau - så hellere lade være og kalde det sommerpause.

Som det ser ud i øjeblikket, så er der sol og varme så langt DMI´s øje rækker, og vandtemperaturen var 18 grader ved klinten her til morgen, og 19,2 i Køge Bugt, så havørreden er kun inde på kortvarige ædetogter - at være på rette sted på rette tid er altid aktuelt når det gælder sølvet.

Men det var en dejlig morgen.

søndag den 24. april 2016

Træpløk, Småkage og ja, tak!


Hej Ole!

Der var egentlig dømt afslapning på sofaen, men et opkald fra Bertelsen fik mig ud af den lade tilstand, og afsted mod Stevns Klint gik det. Vi valgte en plads under klinten, som vi ikke har besøgt i et års tid. Da vi ankommer ved 20-tiden, ser forholdene super indbydende ud. Der er en fin riflet overflade på vandspejlet, god strøm og en klar aftenhimmel over os... indbydende forhold til jagende havørred i skumringen? Det skulle senere vise sig.
For enden af linen var en af dine ældre træ-woblere monteret - mig en efterhånden tro følgesvend, når gamet hedder natfiskeri ;O)
Martin blev på den sydlige del af strækket, mens jeg gik små 100 meter længere nord på. Vi startede fiskeriet uden at mærke det store - ja, faktisk mærkede vi intet. Men så efter en halv times fiskeri, og et kast langt ud i suppen, så sagde det pludselig 'Småkage' derude. Wobleren blev taget hårdt og brutalt næsten helt ude i kastet, og ret efter skød en sølvbarre ud af vandet i et voldsomt spring - og så endnu et. Bremsen hvinede og stangen flexede helt ned i korken. Jeg må erkende at jeg fik en smule gummiben, da fisken igen tog et par voldsomme luftture derude, men den var tilsyneladende godt kroget. Nu gik fighten over til at havørreden bare gik tungt derude, meget tungt. Der kom et par korte udløb, men ellers gik fisken bare fortsat tungt og dybt. Dyret får lov at rase af - ikke noget med at forcere tingene, og så må det ellers gå sin gang. Efter 10 minutters tid, er luften ved at gå af ballonen på fisken, og jeg kan nette en utrolig smuk sølvbombe med løse skæl og hele balladen. Det viste sig at enkeltkrogen sad solidt plantet i underkæben lige under saksen, så den var nok ikke gået nogen steder.
Det er en fin tyksak, som efterfølgende bliver vejet til 4,7 kg.
Bertelsen og jeg fortsætter selvfølgelig fiskeriet i håb om, at flere fisk vil indfinde sig i området i deres jagt på en gang natmad, men der sker bare ikke mere. Vi trækker stikket ved midnatstid og vender snudeskaftet hjemover.


Kalorius vejede 4,7 kg. og målebåndet strakte sig ud på 69 cm. Hvilket giver en K-faktor 1,43.
Fisken havde tydeligvis været på tobis-jagt - i maven havde den 8 - 10 stk. mere eller mindre friske tobis. Så måske ikke så underligt, at den lige skulle smage på min OLR-træpløk.


/Jan Svendsen