Velkommen til Stevnsfiskers blog!

Fisker du langs kysterne på Stevns, Møn eller Falster og har du en sjov, interessant eller spændende beretning du vil dele med andre - eller har du en fin fangst du vil vise frem, så send mig en mail på ole@stevnsfisker.dk og dit bidrag vil blive lagt på bloggen.

Du har mulighed for at følge denne blog via email, så får du automatisk besked om nye opdateringer.

Kun registrerede medlemmer har mulighed for at kommentere på de enkelte indlæg.

Knæk og bræk

Ole Rådhede

© Stevnsfisker.dk

Alle rettigheder til billeder såvel som tekst tilhører Stevnsfisker.dk, og må ikke anvendes uden forudgående tilladelse!


søndag den 13. november 2016

Long time no see

Endelig en rigtig kysttur efter mange måneder uden fiskeri, dels på grund af manglende tid, men dels også på grund af manglende lyst.


En kysttur til Stevns blev, ligesom sidste efterår, for kort tid siden aftalt med mine svenske fiskevenner, så i dag skulle det være, og til alt held var vinden for en gangs skyld ikke i øst.

Til gengæld havde det været klingende koldt i nat, og her på det nordlige Stevns stod vi op til et landskab klædt i rimfrost, mens rimtågen lå tæt over landskabet. Termometret meldte om 5 minusgrader.



Kl. 0930 mødtes jeg med Anders, Henrik, Javier og David på den aftalte plads, og da vi havde rigget til gik vi mod vandet.

I går var vinden i øst med 8 m/s da det blæste mest, og det giver hvidt vand på klintekysten, så håbet var lidt, at vandet ikke var klaret helt op - det var det.

Jeg har nu gennem de sidste 16 år konstateret, at påstanden om, at der helst skal gå et par dage før klintekysten er fiskbar efter en hård østenhyler, er og bliver en myte, for det har intet på sig. Ofte klarer vandet op på få timer, afhængigt af strømstyrke og strømretning.

Vandet var spritklart, og vind var der ikke meget af, men det var forventet da vinden kun ville være svag til jævn fra syd.
David afkroger en fin halvmeters fisk
Anders er koncentreret i sin søgen efter rav
Naturens egen installation med hjælp fra noget menneskeskabt

Vi fordelte os på strækket, hvor der var forbavsende god plads, faktisk var der kun os, mens der lidt nordligere var 4 andre fiskere. Jeg selv satte kursen mod et lille afgrænset spot, hvor jeg ofte træffer fisk, og efter små 20 kast blev wobleren taget hårdt halvvejs ude i kastet. Det var ikke en fisk af uforglemmelig størrelse, men en fin blankfisk på ca. 45 cm, der hurtigt blev afkroget og genudsat uden helt at forlade det våde element.


Lidt senere stødte Anders til, og han kunne berette at han havde haft et tilbud og en følger, men at det blev ved det.

Jeg kunne godt mærke i kroppen, at det var længe siden jeg havde været på kysten, for ryggen begyndte relativt tidligt i forløbet at brokke sig, så der måtte nogle små pauser til. Mens jeg sad og nød naturen blev jeg passeret af David, som gik i vandet lidt syd for mig, og der gik ikke lang tid, før han havde flex på klingen, hvorefter han kunne afkroge og genudsætte en fin blankfisk på ca. 50 cm.

Javier var allerede forsvundet længere sydpå, mens jeg besluttede at begive mig tilbage mod Anders, der gik søgende rundt oppe på stranden. I første omgang troede jeg at han havde tabt noget, men så kom jeg i tanke om, at en hans store interesser, udover fisk og fotografering, er at søge efter rav. Anders kunne da også fremvise 2 fine stykker rav, som han havde fundet i løbet af kort tid. Jeg har nu aldrig tænkt over, at man også kan finde rav på Stevns, men selvfølgelig kan man da det - det har Anders jo lige bevist.


Anders kunne også berette, at han havde talt med Javier over telefonen, og Javier havde ramt en stime fisk længere mod syd, men nu var han på vej tilbage med en god fisk i bæltet - spændende.
Den lille nye Weber blev indviet


Vi begav os mod bilerne, for nu var det blevet tid til den traditionelle gang grillede pølser og den helt fantastiske blåbærtærte, som Javiers hustru laver.

Grillen var kun lige startet op da Javier dukkede op med en smuk og meget velkonditioneret blankfisk på lige omkring de 3 kilo. Han var gået længere mod syd, og havde på et spot med god bevægelse i vandet ramt en stime trækkende fisk. Det gav fisk i første kast, og efter 2 fisk i hånden kom hugget fra denne fine blankfisk, som tog Javiers OLR Tobis for fuld skrald, hvorefter den stak direkte til søs i et pænt udløb - skønt!

3 ud af 5 mand havde således fået fisk før frokost, og det var vel for så vidt ok på sådan en kold novemberdag, hvor forholdene ikke var de bedste.

Blåbærpie med blåbær indsamlet fra Norrland
Anders kaster igennem i det sidste lys


Efter frokosten gik turen tilbage til vandet, og yderligere et par timers fiskeri ventede, men det var som om kulden kom snigende efterhånden som solen forsvandt bag klinten, og vandet var om muligt klaret endnu mere op.

Ingen mærkede yderligere, og da ryggen nu for alvor smertede var beslutningen om at stoppe ikke så svær at nå til.




4 fiskekammerater fra broderlandet havde jo trods alt et stykke vej hjem, så vi riggede af og gjorde klar til at køre hjem. Næste møde er allerede aftalt til at finde sted på den svenske sydkyst til foråret.


Både Anders og Javier er flittige bloggere med egne blogs, de begge tager fantastiske billeder og laver nogle fine stemningsmættede beretninger fra deres ture, så mon ikke vi kan forvente, at de også beskriver denne tur. Deres blog findes på læselisten til højre her på siden. Anders´blog hedder Fiskedagbog.dk, og Javiers hedder Havsöring på Skånska.


Tak for i dag til jer alle - vi ses på sydkysten i det nye år!

torsdag den 10. november 2016

Elfiskeri efter moderfisk 2016

Lørdag morgen kl. 8 i den forgangne weekend mødte ca. 20 frivillige op på Gl. Køgegård til starten på årets elfiskeri efter moderfisk. Vejrguderne havde lovet et rigtig møgvejr, med både regn og blæst, men til alt held skulle det først bryde løs for alvor omkring middagstid.

En stor del af de fremmødte frivillige var juniorer, der var meget entusiastiske og klar til at give den en skalle som løbere med fiskene fra åen og op til traileren med vandtanken. Der blev elfisket i både Køge Å og Tryggevælde Å denne dag.
Lørdagens fiskeri gav en del fisk, men slet ikke nok til de ca. 7 liter rogn som der er behov for.

Ganske som lovet begyndte regnen at sile ned omkring middagstid, og selv om arbejdet med elfiskeri efter moderfisk foregår i det våde element, så er det ikke ligefrem fornøjeligt at når vandet presser sig på fra både top og bund.

Søndag morgen gentog sceneriet sig, de frivillige mødte troligt op, og der blev gået til stålet igen, først i Vedskølle Å og dernæst igen i Køge Å

Resultatet var væsentligt bedre end sidste år, og tallet efter weekendens fiskeri blev 28 hanfisk og 95 kilo hunfisk, og denne mængde fisk vurderes at være nok til den angivne mængde rogn. 
Der ingen tvivl om, at blandt andet den lange periode med østenvind har sikret en god opgang af fisk



torsdag den 11. august 2016

Første tur i flyderen

For snart et år siden tog jeg det bløde aftræk til en ny dimension i mit fiskeri, jeg købte en flydering, en Guideline Drifter, men det tog lidt lang tid før den blev våd, men i dag skulle det være. Den alt for korte ferie er ved at være godt brugt, og i dag lovede DMI kun 7 m/s fra vest og en let sydgående strøm, ikke det bedste, men det var det bedste vejr til en første tur ringen i denne uge.
Jeg valgte en plads på klintekysten, hvor det ville være forholdsvis nemt at søsætte badedyret, da jeg ikke havde mod på at slæbe den flere kilometer på denne jomfrutur. En ganske klog beslutning, for selv om sommervejret har vist sig fra sin værste side i denne uge, så var temperaturen høj nok til at give sved på panden bare på de få hundrede meter jeg skulle slæbe dyret i dag.

Jeg synes selv jeg havde forberedt mig godt til turen, og jeg havde da også husket de vigtige ting, såsom redningsvest og finner.
Det tog mig ikke lang tid at nå til den konklusion, at flyderingsfiskeri er lidt (meget) mere omstændeligt end vadefiskeri, og forberedelserne med pumpning af ringen tager noget mere tid, men det var jo ligesom ikke rigtig nogen overraskelse - blot en konstatering.

Jeg var lidt spændt på, hvordan dette monstrum ville reagere når jeg med mine 97 kilo + tøj + grej dumpede ned i sædet, men den opførte sig pænt og snart gled jeg ud mod dybere vand. Det var en sær, men ganske behagelig fornemmelse, og det tog ikke lang tid at nå ca. 100 m ud fra kysten, hvor vanddybden pludselig var 3-4 meter. Fantastisk at sidde der i vandoverfladen og betragte bundforholdene på den vanddybde gennem det smaragdgrønne vand.
Det er altså lidt akavet, når nu man gennem mange år har været vant til vadefiske, og så pludselig sidde i en flydende lænestol, og så samtidig skulle kaste. Det gik der lige lidt tid med at vænne sig til den bevægelse, for det at man sidder ned virker hæmmende indtil man får øvet sig lidt. 
Men som Anders Schultz siger, så er det altså fedt at sidde lige dér hvor blinkene normalt lander, og så kunne kaste længere ud. Nu er det jo langtfra altid at fiskene går langt ude, men bare det at man har muligheden.

Et pludseligt opstået strømbælte 100-120 meter ude kunne nu pludselig affiskes, og snart var der da også en fisk der kastede sig over wobleren, men det var desværre en hornfisk - pokkers, jeg mente bestemt at de forbandede lugteål var rejst hjem til Atlanterhavet, men denne nåede vist ikke med.


Jeg lagde mig strategisk rigtigt (syntes jeg selv), på grænsen mellem sandbund og mørk bund, og det var der også andre der godt kunne lide, for her var der en stor mængde brandmænd i varierende størrelse der fulgte strømmen - et smukt syn at se disse orangerøde geleklumper med deres lange tentakler, der gled stille afsted i vægtløs tilstand.
Turen i dag var blot en kort prøvetur med henblik på at få et førstehåndsindtryk af dette fiskeri, og det var bestemt et positivt et af slagsen. 


Flyderingen bliver dog for mig ikke en konkurrent til mit vadefiskeri, og jeg købte ringen med henblik på at bruge den på et par pladser, hvor jeg ved at fiskene går derude, hvor spinnestangen ikke rækker, og hvor badekarrene er for dybe til at man kan komme igennem den. På sådanne pladser er flyderingen second to none.

Stevns Klint er nu så køn når man betragter den på afstand fra vandsiden.

lørdag den 4. juni 2016

Svedetur blev til kysttur

Dynen er forlængst sparket af, varmen er ulidelig, og jeg vender og drejer mig i én uendelighed som en anden grillkylling på spyd så lagnet efterhånden ligner en turban. Sådan har det været de sidste 8 dages tid, men denne lørdag morgen skulle fruen op og på arbejde klokken meget tidligt, så da jeg for 10. gang denne nat kiggede på mobilos og konstaterede at klokken var 0256, så tog jeg en rask beslutning og stod op. Jeg havde jo også noget endegrej jeg skulle teste.
Bilen blev i hast pakket, afsted mod vandet, og 30 minutter senere var jeg fremme og ved at rigge til. Termometeret hjemme sagde 15 grader, så jeg nøjedes med en kortærmet skjorte og et par lange bukser under waders og vadejakke.
Selv om jeg var træt efter en uge med manglende søvn, så var det en fantastisk oplevelse at stå ved bilen i tusmørket og gøre klar, akkompagneret af hvad bedst kan beskrive som et inferno af fuglestemmer. Samtidig var de forskellige dufte af fugtig jord, vådt græs og forskellige planter ganske overvældende. Vind var der ikke noget af, og de som har bevæget sig rundt i naturen på dette tidspunkt ved, at alle lyde bliver ekstra forstærket under disse forhold. Særligt var lyden af talrige skibe i Østersøen ikke til overhøre, og den dybe brummen fra deres maskiner blandede sig med fuglenes sang.
Jeg ankom til vandet med en forventning om lidt overfladeaktivitet fra en fisk eller 2, men vandoverfladen henlå helt blank og stille, så jeg gav mig tid til at observere og lytte.
Et stykke endegrej der skulle testes blev spændt for, og skulle det vise sig at der var fisk under den blanke overflade så ville det absolut være et plus. 
En forhåbning om, at hornfiskene ville sove længe i anledning af weekenden blev brat slukket da en af de forbandede Amager Marlins kastede sig over min wobler, for dælen da, klokken var kun 0410, og der var stadig 25 minutter til solopgang - kanylefisken blev gudskelov ikke hængende, for hornfisk og releasetackle er en rigtig skidt kombination, har jeg erfaret.
Vandet var spritklart, og det var tilmed lavvande, så det var ikke lige forhold efter min smag, men nu var jeg jo kommet afsted, og når det åbenbart kun var disse ildelugtende tusindbrødre der ville lege, så kunne jeg jo ligeså godt træne lidt med fluekæppen - det er trods alt bedre at træne i vand fremfor på den lokale boldbane.
Der er lang vej igen før jeg kan kalde mig selv en moderat fluekaster, så meget kan jeg godt afsløre, og det vil sikkert være en rigtig god ide at spendere en mindre formue på et kastekursus eller 10, men jeg fik da kastet lidt, eller hvad man nu skal kalde det. 
Alt foregik til lærkens sang og i det helt specielle lys der opstår, når solens første stråler rammer den hvide klint, men allerede kl. 0630 var temperaturen så høj at jeg ikke fandt det anstrengelserne værd at fortsætte fiskeriet, så jeg begav mig tilbage til bilen mens jeg blev sylet af mindst 100  myg - naturen er skøn!

De senere år er jeg af flere årsager faldet gevaldigt af på sommerfiskeriet, primært fordi jeg simpelthen prioriterer min nattesøvn højere end det at stå på kysten, hvad enten det er meget tidligt morgenfiskeri som i dag, eller decideret natfiskeri. Hornfiskens massive indtog har også gjort sit til, at jeg bliver hjemme når fænomenet er på sit højeste.
Det lave aktivitetsniveau smitter naturligvis af på bloggen, men det er ikke ensbetydende med at jeg ligger stille, og jeg arbejder løbende på at tilføre Stevnsfisker.dk noget nyt, men jeg plastrer ikke bloggen til med en masse ligegyldigt stof blot for at holde et vist aktivitetsniveau - så hellere lade være og kalde det sommerpause.

Som det ser ud i øjeblikket, så er der sol og varme så langt DMI´s øje rækker, og vandtemperaturen var 18 grader ved klinten her til morgen, og 19,2 i Køge Bugt, så havørreden er kun inde på kortvarige ædetogter - at være på rette sted på rette tid er altid aktuelt når det gælder sølvet.

Men det var en dejlig morgen.

søndag den 24. april 2016

Træpløk, Småkage og ja, tak!


Hej Ole!

Der var egentlig dømt afslapning på sofaen, men et opkald fra Bertelsen fik mig ud af den lade tilstand, og afsted mod Stevns Klint gik det. Vi valgte en plads under klinten, som vi ikke har besøgt i et års tid. Da vi ankommer ved 20-tiden, ser forholdene super indbydende ud. Der er en fin riflet overflade på vandspejlet, god strøm og en klar aftenhimmel over os... indbydende forhold til jagende havørred i skumringen? Det skulle senere vise sig.
For enden af linen var en af dine ældre træ-woblere monteret - mig en efterhånden tro følgesvend, når gamet hedder natfiskeri ;O)
Martin blev på den sydlige del af strækket, mens jeg gik små 100 meter længere nord på. Vi startede fiskeriet uden at mærke det store - ja, faktisk mærkede vi intet. Men så efter en halv times fiskeri, og et kast langt ud i suppen, så sagde det pludselig 'Småkage' derude. Wobleren blev taget hårdt og brutalt næsten helt ude i kastet, og ret efter skød en sølvbarre ud af vandet i et voldsomt spring - og så endnu et. Bremsen hvinede og stangen flexede helt ned i korken. Jeg må erkende at jeg fik en smule gummiben, da fisken igen tog et par voldsomme luftture derude, men den var tilsyneladende godt kroget. Nu gik fighten over til at havørreden bare gik tungt derude, meget tungt. Der kom et par korte udløb, men ellers gik fisken bare fortsat tungt og dybt. Dyret får lov at rase af - ikke noget med at forcere tingene, og så må det ellers gå sin gang. Efter 10 minutters tid, er luften ved at gå af ballonen på fisken, og jeg kan nette en utrolig smuk sølvbombe med løse skæl og hele balladen. Det viste sig at enkeltkrogen sad solidt plantet i underkæben lige under saksen, så den var nok ikke gået nogen steder.
Det er en fin tyksak, som efterfølgende bliver vejet til 4,7 kg.
Bertelsen og jeg fortsætter selvfølgelig fiskeriet i håb om, at flere fisk vil indfinde sig i området i deres jagt på en gang natmad, men der sker bare ikke mere. Vi trækker stikket ved midnatstid og vender snudeskaftet hjemover.


Kalorius vejede 4,7 kg. og målebåndet strakte sig ud på 69 cm. Hvilket giver en K-faktor 1,43.
Fisken havde tydeligvis været på tobis-jagt - i maven havde den 8 - 10 stk. mere eller mindre friske tobis. Så måske ikke så underligt, at den lige skulle smage på min OLR-træpløk.


/Jan Svendsen  

onsdag den 20. april 2016

Rette sted og rette tid

Overskriften på denne post beskriver i al sin enkelthed hvad kystfiskeri efter havørred går ud på, for hvis ikke man kan finde fisken, så bliver fiskeriet en lang ørkenvandring. 
Jesper Vaabengaard og makkeren Troels ved lige præcis hvad rette tid og sted er, og det har de bevist igen og igen de sidste par måneder, med rigtig flotte resultater til følge.

Jesper fortæller:

Aktiv fritids kystcup 2016

Min makker Troels og jeg avde sat os for at deltage i dette års konkurrence, da vi over det sidste lange stykke tid havde oplevet et godt stabilt fiskeri.

Lørdag morgen var vi fremme på pladsen kl. 5.00, allerede efter få kast var der fast fisk. Der var meget aktivitet i vandet, og vi så jævnligt fisk ude af vandet. De næste timer fik vi landet en del fisk, og sørme om ikke endnu en af de Stevnske havørred indhalerede wobleren. Den huggede helt ude i kastet, og lavede nogle fuldstændig vanvittige udløb, jeg tror vidst også i kampens hede, jeg fik givet udtryk for at den da uden tvivl måtte passere 7-8 kilo. Efter en heftig fight, kunne Troels nette en flot fisk på 73 cm 4,59 kilo. Det mest bemærkelsesværdige var dog, at på siden af fisken sad der en ulækker karl, en såkaldt Lampret - et væsen der mest af alt minder om et kryb fra en dårlig gyserfilm.

Morgenens resultat blev således til 13 flotte fisk, som alle på nær den store blev genudsat.

Om aftenen var vi nødt til at tage afsted igen. Det blev til 5 stk, hvoraf Troels tog en flot fisk på 3,34 kg.

Vi var begge så heldige, at havne på henholdsvis 2, og 5. pladsen.

Alle fisk blev iøvrigt taget på OLR Tobis, i farven sort/hvid. Selvfølgelig monteret på release tackle.





Godt gået begge 2 - tillykke med de flotte fisk og præmierne!

søndag den 3. april 2016

Ny PR til Troels

Makkerparret Troels og Jesper har de seneste måneder stået for nogle rigtig flotte fangster, og det var lige før jul at Troels fik sin tidligere PR på 5,1 kilo, som nu er slået - og sikken en fisk.

Troels fortæller:

Kender I det, hvor man virkelig rammer dagen - idag skulle det være.

Da jeg i formiddags drøner mod Køge for at hente min fiskemakker, Jesper Vaabengaard Jensen, kunne jeg allerede på vejen konstatere at vandet og vinden så lovende ud for dagen. På vej mod fiskepladsen, gøres det sædvanlige hold ved bageren, hvor der provianteres med diverse fornødenheder. Da vi på daværende tidspunkt stadig ikke var blevet enige om pladsen der skulle stå for skud, nævner Jesper en plads som vi tidligere har fået gode fisk på. Det tager da heller ikke mange ordvekslinger, før vi bliver enige om at søge denne plads.

20 minutter senere er vi fremme. Vi hopper hurtigt i tøjet, og går mod det udvalgte spot. Undervejs bliver vi enige om at vinden står helt perfekt, selvom der dog ikke var meget af den. Vi hopper begge i baljen, få minutter senere er der bud efter min OLR wobler, en fin nedfaldsfisk omkring de 65 cm sendes retur i bølgerne. Få minutter senere lander Jesper en fin målsfisk, der ligeledes får sin frihed.

De næste timer går det slag i slag, en del fisk kommer op og vende.

Da Jesper er ramt af halsbetændelse, og min mave hungrede efter mad, blev vi derfor enige om at gå op i bilen for at få styr på begge dele. På vej op mod bilen, synes Jesper vi skal tage samme tur én gang til - for som han sagde, " vi skal da lige slutte af med en pr ", jeg er ikke helt enig i idéen - men han får mig alligevel overbevist. 
Det skulle senere vise sig at være en god idé, for da vi kommer ned ved pladsen vi startede på, går der maks 5 minutter før der igen er bud efter wobleren - men denne gang var jeg straks klar over det var en fisk af en væsentlig bedre kaliber, end dem vi tidligere havde landet. Fisken begynder at rulle i samme øjeblik wobleren bliver taget, jeg kalder på Jesper, som straks skynder sig hen for at hjælpe til med kejsen. Vi står begge spændte på at se hvor stor en fisk der er tale om, men den har ikke sådan uden videre tænkt sig at overgive sig. Den tager flere gange udløb på over 50 meter, mine ben mildest talt ryster. Jeg er klar over jeg muligvis står med en trofæfisk for enden af linen. Efter noget tovtrækkeri, kan Jesper nette min til dato smukkeste fisk. En vanvittig flot havørred på 5,45 kg og kun 70 cm. En kondition på fantastiske 1,59! 
Vi blev hurtigt enige om, at det nu måtte være min tur til at få fingre i en af de store, da Jesper i indeværende år selv har stået for 3 fisk over 4 kg. Jeg sluttede turen af med endnu en målsfisk.

Da vi begge er fiskemætte og bevæger os mod bilen, kan vi gøre status over dagen. Det blev til ialt 10 fisk, alle taget på OLR Tobis i farven sort/hvid monteret på release tackle.

Go' weekend til fiskefolket. Min er hvert fald reddet!


Stort tillykke til Troels med den sindssygt flotte fisk!

En god dag på Skånekysten

En tur til den svenske sydkyst har længe været i støbeskeen, faktisk siden mine dansk/svenske fiskevenner besøgte Stevns i efteråret. Jeg har aldrig dyrket fiskeriet hinsidan, ikke fordi lysten ikke har været der, men nok mere af ren dovenskab, der er jo immervæk et stykke vej og jeg bor jo 100 meter fra noget af Danmarks bedste fiskevand, så hvorfor køre så langt.
Lørdag var dagen hvor bilen blev pakket og kursen sat mod Sverige, og allerede på turen over Øresundsbroen kunne jeg konstatere at vejret så lovende ud med en let til jævn vind fra syd, og en morgensol der skinnede dovent gennem et tyndt skylag.

Kort før jeg nåede mit bestemmelsessted kunne jeg fra vejen der løber langs med vandet konstatere, at fiskepresset på den skånske sydkyst er mindst ligeså højt som det er på Stevns, idet folk allerede stod som perler på en snor på de forskellige spots. Lige som på Stevns stod er ikke et øje på de lange stræk mellem de forskellige spots - mærkeligt.

Knapt halvanden time efter afgang fra Strøby Egede trillede jeg ind på den aftalte p-plads lidt øst for Trelleborg, og her mødtes jeg med fiskevennerne Linus, Javier, Henrik og Edvin.
Kort efter var der rigget til og vi gik mod stranden, hvor Javier udpegede et rev for mig, og da det var frit gik jeg i vandet og ud på revet. Det mindede om flere af de rev vi har på det sydlige Stevns, men bundforholdene her var helt perfekte med sten i forskellig størrelse og masser af blæretang. Der blæste en behagelig pålandsvind, der skabte godt med røre i vandet. 

Jeg havde kun taget ganske få kast før en fisk markerede på min wobler, men den blev ikke kroget, men fisk - det var der! Efter yderligere nogle få kast på langs af kysten blev wobleren taget for fuld skrald, og efter en kort fight kunne jeg håndlande en blank, men slank fisk, der med rette må betegnes som en nedgænger, en raga, som de kaldes på de kanter. Fisken havde angrebet wobleren midt på, og den var kroget perfekt på den midterste trekrog på mit releasetackle. Fisken blev hurtigt afkroget og gled tilbage i Østersøen.
Jeg kunne allerede nu fornemme, at jeg ville få brug for at kaste igennem på grund af pålandsvinden, der efter prognoserne skulle tiltage til 6-8 m/s så jeg valgte at skifte mit releasetackle ud med en Owner S-61 str. 2 enkeltkrog.
I mellemtiden havde Linus indfundet sig på revet, og i den korte tid det tog mig at skifte til enkeltkrog snuppede han lige 3 mindre blankfisk. Man skal ikke stå og bøvle med krogskifte når stimen er inde og vende.

Da fiskeriet døde lidt ud valgte vi at drage videre til den næste plads få kilometer derfra, mens Linus desværre måtte forlade os grundet andre gøremål.
Den næste plads var meget lig den første, og der var kun 2 fiskere på pladsen, så vi fordelte os med god afstand mellem os.
Jeg spottede et område med sand en kastelængde ude, og min erfaring fortalte mig, at sådanne områder ofte afpatruljeres af fisk, der svømmer rundt i det mørke sten- og tangfyldte område der grænser op til sandet, hvorfra de kan gøre udfald mod tobiser på sandet.
Der skulle ikke mange kast til før wobleren blev taget af en større fisk, der nok var mere tung end den var vild, men den var blank med store sorte pletter, og dermed blev den ret hurtigt dømt til at være en raga - en nedgænger. Efter lidt tovtrækkeri blev fisken, der med normal kondition let kunne have vejet 3,5 kilo, afkroget uden at forlade vandet.

Få kast efter var der igen bud efter wobleren da en hidsig blankfisk omkring de 40 cm tog wobleren hårdt og kontant - tilbage i suppen med den også. Fedt når fiskene hugger hårdt, og ligeså fedt når den 8-fods Dblue arbejder helt ned i korken.

Så var det blevet tid til frokost og Henrik havde stillet i udsigt, at han havde grillpølser med - nogle fantastiske kalkunpølser med Jalapenos, og til dem der måske rynker på næsen af kalkunpølser, så jeg kan garantere at man aldrig ville gætte at disse pølser er lavet af kalkun kød.

Til dessert havde Javiers hustru lavet en skøn blåbær/hindbær tærte, som jeg, i lighed med pølserne, havde stiftet bekendtskab med da vi sidste gang mødtes på Stevns.

Hyggen er et vigtigt element på en fisketur - det SKAL sgu være hyggeligt, og man skal give sig den tid til at slappe lidt af og reflektere lidt over fiskeriet, snakke om løst og fast, og selvfølgelig fortælle de sædvanlige løgnehistorier.


Efter frokost døde fiskeriet lidt ud, så vi besluttede at skifte plads, hvilket heldigvis ikke kræver det helt store, da pladserne ligger som perler på en snor i området. Ankommet til pladsen konstaterede vi dog hurtigt, at nu var vinden taget så meget til, at der var begyndt at dukke ret meget grønt og brunt snask op, og det kan ødelægge selv den bedste dag, så vi måtte i bilerne igen og rykke videre.

Vi rykkede til en plads, som lå 15 kilometer længere mod øst, men hvilken plads - virkelig indbydende med store sten overalt og en lækker bund med spredte sandpletter. Men men desværre måtte vi også her konstatere, at vinden havde medført en del løsrevet vegetation i vandet, så vi tog en hurtig beslutning og rykkede tilbage til plads nummer 2.
Jeg fandt tilbage til mit tidligere spot, og der gik da heller ikke lang tid før den første fisk bankede til wobleren, og det var meget markant, at forholdende med pålandsvind og let uklart vand fik fiskene til at gå til stålet i en sådan grad, at selv en fisk på 45 cm føltes noget større. Fisken stod af igen, og det gentog sig nogle kast senere, hvor endnu en fisk lige var henne og hilse på wobleren inden den smuttede igen.

Jeg var nu også blevet træt og det var sidst på eftermiddagen, så jeg begyndte så småt at indstille mig på at køre mod Stevns. Jeg er slet ikke vant til at fiske en hel dag, og ryggen beklagede sig også noget over den uvante belastning.
På p-pladsen mødte jeg Anders, der også skulle have været med, men var forhindret da et større byggeprojekt i privaten lagde beslag på hans tid.

Nu kunne han lige nå at få et par timer sammen med Javier, da Henrik og Edvin også satte kursen mod hjemmet.


Alle fik 2-4 fisk i løbet af dagen, og alle fisk svømmer endnu, så det var bestemt en god dag i skønt vejr og godt selskab.

Det var en noget mør Stevnsfisker der træt sank om i stolen foran TV´et, og efter et godt glas rødvin kan jeg ikke helt afvise, at jeg havde et par udfald i løbet af aftenen.

Tak, Javier, Linus, Henrik og Edvin for en rigtig god dag i jeres selskab, I har nogle lækre fiskepladser og det er ikke sidste gang jeg har besøgt både jer og dem.

Både Anders, Javier og Linus er flittige bloggere om deres fiskeri på Skånekysten, og der er virkelig kvalitet i deres billeder og deres beretninger, så hvis I har lyst til at følge dem, så finder I links til deres blogs på min læseliste i kolonnen til højre her på bloggen.